Startside Op Feedback Indhold Søg

Døden

 

Startside
Op

Billedet ovenfor er malet af Johfra Bosschart og hedder "Crossing over" og viser det han og mange med ham forestiller sig, når døden indtræffer.

Som nogen siger "døden kommer altid uventet", men døden er en del af livet. Hvis der ingen død var, kunne vi give os god tid - og intet udrette, men døden findes - så stopuret tikker uafbrudt - og vi må få det bedste ud af den tid vi har fået udmålt.

Meningen ?

Og hvorfor skulle der ikke være en mening ? Der er jo mening med alt andet, som vi efterhånden har opdaget, men hvad kunne meningen være ?

At lære noget ? at udvikle os ? ... til hvad ?

Reinkarnationslæren går ind for at vi genfødes indtil vi har lært lektien, hvorefter vi blivet èt med det guddommelige.

Kunne man forestille sig at der eksisterer et evigt kredsløb af udvikling, der hele tiden får tilført nye "frigjorte, udviklede og rensede" sjæle på det øverste niveau "det guddommelige", hvorfra også halvlunkne og mindre "skarpe" sjæle sendes ud på en ny vandring, så "toppen" uafbrudt er optimal ?

Og at dét er meningen ?

Dr. Raymond Moody har skrevet "livet efter livet" om "klinisk" døde, der vender tilbage og deres fortællinger har han sammenkogt til følgende:

Man hører en voldsom ringen/støj, når man dør, nogen kan se sig selv ligge uden bevidsthed, inden de ligesom andre suges op igennem "et rør", der for enden udstråler et strålende lys.

Lyset er godt, nogen mener det er det guddommelige, andre at det er kære slægtninges sjæle, der er gået forud, andre igen at det er Jesus, Buddha eller Muhammed. Men pludseligt får man vished for at det endnu ikke er ens tur og man sendes meget mod sin vilje retur til sit legeme.

Dr. Elisabeth Kübler Ross har ligeledes arbejdet side om side med døden i mange år, hun fortæller, at der er 5 faser:

  1. Fornægtelse, man nægter at tro på, at man skal dø
  2. Vrede, hvorfor skal jeg dø lige nu ?
  3. Forhandling, hvor man forsøger at handle med sin indre Gud
  4. Depression, hvor man tænker over hvordan det hele skal gå
  5. Accept, hvorfra man kan komme videre med resten af sit liv.

Jeg mener at døden sommetider er en befrielse: Man dør, når legemet ikke kan leve mere.

Tænk hvis det var i vintertrafikken, når bilen virkeligt strejkede og i stedet for at fortsætte med at kæmpe i isnende kulde, mørke og gennemtrængende blæst kunne man blot forlade den og drage afsted mod nye, fjerne mål.

Det er sagt at fødslen er det værste man udsættes for, hvorfor skulle døden så ikke være det smukkeste ?

Vi har det med at begræde de døde, hvorfor det ? De har jo netop nået deres slut mål og lukket deres livs bog.

Hvorimod de nyfødte fester vi for og vi aner ikke, hvorledes det vil gå dem i livet ?

Det burde være omvendt - og det er det for nogen !

Begravelse

Det er dyrt at dø, i sorgen henvender man sig til en bedemand, køber kiste, blomster, musik til mange tusinde kroner.

Man kunne forberede sig, det er ikke forbudt selv at snedkerere en kiste eller arrangere begravelsen, man skal blot vide hvordan - og dét kan man læse om på internettet og i god til lave en huskeliste, som man f.eks. kan have i sin pung, der nok skal blive endevendt alligevel.

Ligeledes ville det være en god idé at lave lister over pensioner og/eller forsikringer, der kommer til udbetaling, når man dør - og måske en liste over de pligter, man selv har båret, så en anden kunne videreføre dem uden de største anstrengelser.

Links: Her finder du flere oplysninger

http://www.bedemand.dk

 

 

Startside ] Op ]

Send e-mail til kim_friis@mail.tele.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Senest opdateret: 24. januar 2007